Villersø Kirke

Villersø Kirke

Går man op ad kirkebakken igennem den sengotiske indgangsportal ind på kirkegården og ser tilbage ned over byen, fornemmer man straks, at her befinder vi os på et gammelt helligsted.

Villersø kirke er romansk fra 1200 tallet bygget af granitkvadre. Selvom ydermurene siden er sat om, så står især nord-siden næsten intakt med små rundbuevinduer og kvindedøren lukket med kvadre. Hvælvinger og tårn blev bygget til sengotisk tid, tårnet er et af egnens karakteristiske "styltetårne" pyramidespiret dog fra 1800 tallet.

Døbefonden er lavet af stenhyggermester Horder med dobbeltranke på kummen samt løvefigurer med hjørnehoveder på foden.

Alterbordet dækket af panelværk samt altertavle i renæssance fra 1642. Altertvlen har malerier af korsfæstelsen og opstandelsen, pragtfulde er de ligesom prædikestolens evangelistbilleder og symboler, og begge dele har undgået restaureringer.

Alterstagerne er senbotiske fra ca. 1500 tallet. Alterkalken bærer årstallet 1790, og den latiske tekst fortæller, at den er givet af præsten til kirkens brug, efter at den tidligere kalk var ødelagt af brand. Præsten var provst Jens Paulin 1776-91.

En af kirkens lysekroner bærer årstallet 1723 samt initialerne II SF MIDE.

Orglet er fra Jydsk Orgelbyggeri, ombygget år 1982.

I våbenhuset er der malede gravplader over birkedommer Peder Bay og hustru Ane Holst, døde henholdsvis 1787 og 1779.