Hemmed Kirke

Hemmed Kirke

Er bygget i senromansk tid, dvs. perioden 1100-1200. Som andre danske kirker bygget op det tidspunkt bestod Hemmed Kirke oprindeligt kun af kor og skib. Våbenhuset er sandsynligvis tilbygget i gotisk tid (omkring 1500). Kirken har intet tårn, derfor kaldes den en kullet kirke.

Kirkens kor, skib og våbenhus er bygget af rå kampesten – dog med hjørner af granitkvadrer. Kamtakkerne på kirkens gavle er tilføjet omkring samtidig med våbenhuset.

I 1967 blev der bygget kapel og samtidig blev kirkegården udvidet mod øst.

Om kirkens inventar

Alter: Alteret er bygget af træ. På alterbordet ses en gipskopi af Thorvaldsens Kristusfigur. Alterstagerne er fra ca. 1700-tallet og har kerubhoveder. Den nuværende alterdug er tegnet af Hanne Mogensen, Bønnerup og syet af Anne Svith, tidligere bosat i Hemmed.

Døbefont: Granit-fonten er fra romansk tid. Foden er prydet med forsiringer og hoveder. Dåbsfadet er af messing og sydtysk (fra ca. 1575). Motivet i bunden af fadet er Adam og Eva. På kanten af fadet er indgraveret våben for Manderup Holck og Lene Juel, som har skænket fadet til kirken.

Prædikestolen: Prædikestolen er fra 1621 har syv søjler med renæssance ornamenter. I de fem felter ses bogstaver for forskellige adelsvåben. I det sjette felt læses følgende indskrift: ”Anno 1621 da gaff Erling og Welbyrdige frue Dorete Juel salig Jørgen Kaasis efterleuerske dene predickestol til Guds ære oc kircken til en bepridelse”
Prædikestolen er altså skænket af fru Juul fra Mejlgård.

Degnestol: I skibets sydside er en degenstol bevaret med indskriften: ANNO 1648

Kirkeskibet: ”Henri af København” er fra 1920. Fremstillet af Raymond de Serene d’Acqueria, Bønnerp.

Orgel: Det nuværende orgel er fra 1971, købt fra Jydsk Orgelbyggeri, Århus. I 1917 fik kirken sit første orgel – et harmonium. I 1946 blev der købt et brugt orgel fra Nimtofte Kirke for 2500 kr.

Maleri: I kirkens sydside hænger et maleri af Jesus med kalk og brød. Det er fra 1850.

Lysekroner: Den ene lysekrone er skænket af Niels Knudsen. Den anden er indkøbt for indsamlede midler – begge fra 1919.

Gravstene: I våbenhuset står en gravsten som oprindelig lå på gulvet i kirkens skib. Indskriften er ulæselig. Udenfor kirken opad den sydvendte mur står en gravsten med følgende indskrift: ”Her hviler Salig Mads Rasmussen Møller, føed i Hedegård på Fousingeøe Gods år 1706 dend 18. april, Kommen i Ægteskab med sin kjære Hustru Kirsten Sørens datter 1746 dend 7. oktober, - Avlet med hende 5 børn, heraf endnu én lever. Død Treaa Mølle, Langfredag 1764.
Fornøyet jeg hensovet er
og fri af verdens Møye
Guds salighed for Øye seer
som meere kan fornøye.”

Klokken: Er fra 1756 og bærer inskriptionen: ”Soli Deo Gloria Me Fecit, Michael Carl Troschel 1756
Charlota Lovisa von Plessen Hr. Greve Jørgen Scheel Christensen.”

Har kirken haft et tårn?

Overlærer Hvorslev fra Rimsø skriver i Grenaa Folkeblad 1. august 1925:

”Desuden ser det ud til, at den har haft et pænt lille Taarn, og det stemmer ogsaa med de gamles Overlevering, at der har været Taarn, idet der fortælles, at det er blevet nedskudt af Kanoner; ihvert Fald tyder meget paa, at der virkeligt har været et Taarn, baade naar man ser den vestre Gavl inde fra Loftsiden, og naar man søger efter Grunden uden for Gavlen, hvor der findes Rester af Murværk, dog kun lidt Rester af selve Grunden.
Noget andet peger ogsaa i Retning af, at Kirken har haft Taarn, idet der skal have eksisteret en Tegning af Kirken med Taarn. En Model, som angives at være dannet efter nævnte tegning, viser den øverste Del af Kirkens Taarn med takkede Gavle omtrent som medfølgende Tegning viser, bygget af Munkesten og med tegltag.
Hvornaar og hvordan nævnte taarn er forsvundet vides ikke sikkert, men det maa være langt tilbage i Tiden, thi havde det været i den store Nedbrydningsperiode i Rationalismens Tid (for – 150 Aar siden), da saa mange brøstfældige Kirker blev nedbrudt, saa vilde Erindringen om Taarnet have været langt friskere, end det nu er blandt Befolkningen.”